Et udkast vedr Martin Knudsen

Martin Knudsen - hedemaler og cykelsmed
eller
En beretning om Martin Knudsen og opsporing af nogle af hans malerier..
I Herning Folkeblad kunne man den 25. nov. 1943 læse følgende ledsaget af portrætfotos af Martin og Katrine Knudsen:
GULDBRYLLUP. Maler Martin Knudsen og hustru kan som meddelt på Søndag fejre deres Guldbryllup.
Martin Knudsen og hustru bor nu i Søndergade i Herning, men har det meste af deres Tid boet i Hammerum, hvor han har malet og repareret Cykler og handlet med Cykler. De har ved med Flid og megen Sparsommelighed tjent en lille Formue, saa de foruden af give deres Børn en god Uddannelse nu kan henleve deres Alderdom som velstillede Rentiers.
Knudsen er noget af en Tusindkunstner, han kan mange Ting. Vil man have et Billede af en Ejendom, da gaa trøstig til ham.
Katrine har trods megen Sygdom, der har fængslet hende til Sengen i lange Tider, væren en god og trofast Hustru og Moder, der har forstaaet at holde sammen på Tingene, og manglede en Nabo et godt Raad eller en Haandsrækning, var hun altid god at komme til.
De har 4 Sønner og en Datter. Den ældste Søn, Jens, er Overassistent ved DSB i København, den næste Søn er Ingeniør i København, den tredje Søn er Barber og den fjerde er uddannet som Elektriker og har en god Stilling i Sønderjylland. Datteren er gift med Smed Jensen i Nørregade.
(Tegnet selvportræt af Martin Knudsen, ca 1893)
Martin Knudsen levede fra 1870 til 1947.
Martin Knudsens forældre:
var Jens Knudsen (1836-1915) og Ane Kirstine f. Madsdatter.(1837-1914). Ane Kirstines morfar havde haft selvejergården Bjødstrupgård sydøst for Hammerum, men i de sløje tider omkring 1813 endte gården på tvangsauktion.i Ane Kirstines far blev kaldt Mads Kræmmer (1806-1882) og ernærede sig bl.a. som bissekræmmer.i Jens Knudsen stammede fra Herningområdet fra en daglejer-familie, siden blev faderen Knud Olesen gående post mellem Herning og Holstebro. ii. Efter dennes død i 1846 boede enken med flere mindreårige børn i et fattighus ved Herning.iii Jens blev tjenestekarl formentlig på Bjødstrupgård og kan der have mødt Ane Kirstine, som boede på Bjødstrup-mark. Ane Kirstines søster skulle giftes med en gårdmand, hvilket var et for hende fint parti - og Ane Kirstine bad da mindeligt om hun ikke samtidig kunne blive gift med den ubemidlede Jens, - og der blev holdt dobbeltbryllup i 1861.i Jens Knudsen beskrives flittig, arbejdsom og from, og han opmurede selv tilbygning til den gård på Bjødstrup-mark, hvor de nygifte en overgang boede hos hendes forældre, samt yderligere 2 gårde inden for få hundrede meters afstand,(disse overgik senere til henholdsvis den næst-ældste og den yngste søn.) Når der var marked i Lund stod Jens Knudsen der med et drikketelt og konen solgte kaffe til punch og smurte mad. Jens begyndte også at strikke på maskine.
På et foto fra Jens og Ane Kirstines guldbryllup i 1911 ses de med deres børn og svigerbørn, - afdøde Laurids (1868-1905) er med på fotografiet med sin enke foran. Sorthårede Katrine sidder ved guldgommens højre side, venstre forfra.
Martin er nummer 3 fra venstre. (Overskæg med nedadrettede ”mundvige” må have været mode, - det er kun Madsiv helt til højre der er glatbarberet.)
Ægteparret fik 7 børn, 5 sønner og 2 døtre. Den ældste søn, Knud blev murer, de øvrige beskæftiget indenfor landbrug og gik ligesom Knud i perioder ”med uldpakken”.iv Dog ikke Martin, der havde tegne-evner som det ses på det selvportræt, som han tegnede formentlig omkring det tidspunkt hvor han i 1893 giftede sig med den smukke sorthårede Herning-pige Katrine.
Martin arbejdede som håndværksmaler men fik interesse for cykler (kædetrækket blev opfundet i 1885) og etablerede en cykelhandel og cykelsmed-forretning på hovedgaden i Hammerum. Hvornår denne er startet vides ikke. På et fotografi taget omkring 1891 forestillende 4 håndværkere i gang med at male Hammerum forsamlingshus ses en cykel.v (Den utydelige person bagest til højre kunne godt være Martin.) Kædetræks-cyklen bredte sig hurtigt,- og kom tidligt til Hammerum, – men cyklen kom med indendøre, det har været en skattet ting.
Øverst på væggen ved overgangen til loftet ses en flot vægfrise. Lignende dekorationer var på mode i en længere periode, og i det hus, som broderen Knud Knudsen,(der var murermester, i en periode sognerådsformand i Gjellerup, og medejer af Jacob Jensen og co, ” Hammerthor”) lod opføre i det, der dengang hed Søndergade (nu Agerskovvej) i Hammerum ca. 1908 er der flotte dekorationer og vægmalerier i entreen- udført af Martin Knudsen.
Samtidig med at Martin Knudsen havde sin cykelforretning malede han fra tid til anden, og begyndte efterhånden at sælge af sine malerier. I 1935 solgte han cykelforretningen og flyttede ind til Herning, hvor han købte den ejendom i Søndergade som tidl. havde været ejet af en kassererske i Sparekassen.(”Maren i æ kas”, omtalt i en tidl. Herningbog) I baggården havde han atelier og værksted. Udover malerierne kunne han reparere violiner og snedkerere, fx lavede han selv rammerne til sine malerier og en violinkasse. Indtægterne blev suppleret med at hustruen arbejdede som hjemmesyerske.
Om Martin Knudsens malerier og min interesse for disse:
Efter min fars død i 1988 og siden min mors i 2003 arvede jeg nogle af Martin Knudsens malerier. Disse henstod nu gennem flere år upåagtede i vores kælder, men da jeg kom på efterløn blev der tid til at rydde op.. Enten skulle malerierne kasseres eller også ville jeg prøve at finde mere ud af baggrunden for disse malerier, - idet jer ser Martin Knudsens malerier som et stykke kulturhistorisk minde om ”sofastykker” med oprindelse især i perioden fra 1. til og med 2. verdenskrig.
Det er lykkedes mig i løbet af et halvt årstid at opspore ca. 75 malerier og skitser af Martin Knudsen. Hovedparten er landskabsmalerier uden mennesker eller dyr, desuden enkelte malerier af gårde, vandmøller eller småhuse og enkelte portrætter malt efter fotografi eller andre malerier. Landskabsmalerierne er i 2 hovedtyper: Løvskovsparti, ofte med skovsø eller vandløb eller hedelandskaber med flot malet himmel. Typisk sommermotiver men vintermotiver findes også. Ofte findes det samme motiv i 3-4 eller flere variationer. Martin Knudsen har brugt at male efter fotografi og formentlig også andre forlæg. I notitsen om guldbryllupet står at Martin Knudsen skulle have malt gårde, - det har jeg kun fundet eet eksempel på, nemlig barndomshjemmet Bjødstrupmark, som findes i mindst 3 eksemplarer.
Én af mine oplysere mener også at Martin Knudsen skulle have malt ”præste”-portrætter hængende i vestjyske kirker eller præstegårde, - men den oplysning har jeg ikke kunnet få verificeret. Derimod har han malt et portræt af sin far:
Mange af malerierne har været gemt væk på lofter eller i kældre, men især hos lidt ældre ejere har malerierne stadig deres plads som ”sofa”-stykke. Det er kun undtagelsevist lykkes mig at opspore malerier hvis ejer ikke har en eller anden familie-forbindelse til Martin Knudsen, - men hvis nogen efter denne artikel mener at eje et maleri af MK vil jeg gerne have det at vide. Malerierne er signeret M. Knudsen eller blot M.K. og som regel med årstalsbetegnelse.
Jeg har bl.a. fundet frem til malerier befindende sig i Holland og USA hos direkte efterkommere af MK.
Et eller muligvis 2 malerier ejes af Herning museum.
Jeg vil nu fortælle om et par af mine malerier:
Fra min tidlige barndom husker jeg det sofastykke som hang over sofaen i stuen i min fars
barndomshjem i Hammerum. Efter at min farfar, Martins bror Knud Knudsen og hustru begge døde i 1938 blev barndomshjemmet videreført i knap 50 år næsten urørt og beboet af min fars ugifte søskende, - og vi kom ofte på besøg der.
Billedet er signeret M. Knudsen 1930.
Det er couperet hedelandskab med bløde bakker ned mod en sø og en aftenhimmel. Lyngen blomstrer. Om det er en bestemt sø vides ikke, det kan meget vel være et fantasi-billede eller malt efter forlæg. Noget sådant har jeg ikke kunnet finde. Lignende motiv findes på et par andre malerier, bl.a et signeret 1941.
Et lidt mindre maleri forestiller iflg. tekst på bagsiden Lars Rytters gård i Kollund. Der er tale om et hedehus med lyng-tørv (”træk”) vi op langs husets sider. På bagsiden findes et par tal og en utydelig adresse i Ålborg tydende på at dette maleri (sign. 1923) har været solgt på auktion. På Herning lokalhistorisk arkiv findes et foto, der med stor sandsynlighed har været forlæg for dette maleri og betegnet Kollund, Fæstegård under Kielsgård. ca. 1910., Neg:F77 (Kollund ligger 4-5 km sydvest for det sted, hvor Martin Knudsen voksede op.) Der er ingen oplysninger om fotografiets oprindelse. På fotografiet er 2 ældre mennesker foran huset, men de er ikke med på maleriet.
Lokalhistorisk arkiv har lagt en del fotos tilgængelige på internettet, dog ikke dette foto. Se
(evt kopi af dette foto, skal scannes ind)
.
Et sted i Herning hænger dette maleri hos en privatperson som jeg kom i kontakt med via hjemmesiden www.hammerum-herred. dk. At det er malt af Martin Knudsen anser jeg for helt sikkert. (signatur, samt at samme ejer har andre malerier med typiske MK-motiver)
Det viser et hus med de karakteristiske isolerende lyngtørv eller ”træk”. Der er nogle master i lige række i baggrunden og foran huset, ligner en stige..
Et lignende maleri findes afbilledet i den i 2011 udgivne flotte bog ”Hedens sidste fortællere” p. 29, - ejet af Herning museum. vii
Et populært motiv?
Prøv at se herningbilleder.dk, søg under Herning og Agerskov.
Her ser du hus tilhørende eneboeren kaldet Agerskov i Sunds. Samme motiv. Bemærk cyklen til venstre i fotoet. Muligvis er man ved at montere el-master. Årstal ubekendt. Martin Knudsen har således i 1930 malt det samme motiv, dog uden person og uden cykel.
Da Martin Knudsen malede mange af sine hedemalerier var heden på stærk retur. Og hans malerier er malt enten efter hukommmelsens frie fantasi eller efter forlæg. Der hvor han voksede op var der dengang næsten kun hede. Nu ligger barndomshjemmet umiddelbart lige syd for motorvejen mellem Hammerum og Ikast. (Bjødstrup-mark, - hvilket man mig bekendt ikke finder på noget kort, men den ældre dame, der viste mig stedet blev ved med at kalde det for ”marken” hvilket vidner om at sådanne populærstednavne kan leve længe.)
De sidste 140 år er denne egn forandret kolossalt, en forandring som rigtig tog fart i Martin Knudsens barn og ungdom. I 30erne var heden ved at forsvinde mange steder, - men det blev populært at have malerier over sofaen, og der var vis afsætning af malerier, - og Martin Knudsen synes specialt at have haft held med sine mange hedemotiver.
Der er nok nogen af læserne af dette årsskrift der vil finde det morsomt at se det maleri, som Martin Knudsen malede af vejen fra Hammerum op mod Gjellerup kirke, der er lige i midten - og her er det formentlig som det så ud omkring det tidspunkt, hvor han malede det.
Men han malede også mere almindelige sofastykker, - hvilket her et par eksempler på:i
Et af de fineste og mest typiske hedemalerier fandt jeg hos enken efter en søn af min farbror, - det hang smukt over sofaen i den ramme, som min farbroder Peder, der var snedker, har lavet. Jeg var glad for at besøge den fjerne slægtning, som jeg ikke ville have fået kontakt med, hvis ikke jeg var begyndt at opspore Martin Knudsens malerier. Jeg var glad for at få lov til at tage et foto, - og for et lille øjeblik af være en slags ”besøgsven” for den gamle dame, - dette kun for at give et glimt af hvor berigende det kan være at få interesse for historien bag nogle gamle malerier.
Efter min research er MK trådt frem for mig som en levende person. Der er dog kun enkelte nulevende, som husker ham, - men jeg får dog fortalt spredte anekdoter om at han var meget sparsommelig, bl.a. med malerituberne, som blev rullet op så den mindste rest kunne bruges. Malingen blev strøget tyndt på, så det frarådes at få renset malerierne, - man risikerer, at der ingen maling er tilbage.
Om morgenen skulle han have sin havregrød og en snaps dertil. Og havregrøden med den samme ske, som var slidt til næsten ukendelighed.
Der er også beretning om hvordan han kunne ”mægle” da konflikt om kræsenhed opstod mellem et mindre barnebarn, der ikke ville spise sin morgenmad, og hendes forældre. Bedstefar sagde da sagde: ”Lille Lotte” skal tages med det gode!” - det skete, - og konflikten afblæst.
Tag også denne beretning - til trods for sine ufuldkommenheder - ”med det gode”.
Ingrid Rørbæk, feb. 2012
Anvendte metoder:
Oplysninger fra slægtsbøger.
Finde og kontakte personer ved at google på internettet.- herved er jeg kommet i kontakt med MKs nulevende børnebørn samt deres efterkommere/efterladt ægtefælle.
Kontakt til egen familie og deres netværk til familiemedlemmer, som jeg havde mistet kontakt til.
Besøg med affotografering af malerierne. (I Herning, Ringkøbing, Gjellerup, Hammerum, Ikast, Silkeborg og Horsens).
Oplysninger fra lokalhistorisk arkiv i Herning og Hammerum.
Tak til alle, der har hjulpet med dette ”projekt”, - lige fra at jeg har fået lov til at komme ind i deres hjem samt de der har sendt fotos af deres malerier.
Ingen nævnt- ingen glemt!
Eftertryk kun med tilladelse.
iHagelskjær-Slægterne, historie og stamtavler. Herning Folkeblads trykkeri 1944. P 164 og frem.
iHagelskjær-Slægterne p 167. Foto fra dobbelt guldbryllup i 1911 p 174
iiFolketællinger 1834, 1840 1845:Knud Olesen, Herning Bye, postbud til Holstebro.
iiiFolketælling 1850. Ane Marie Nielsdatter, enke.(54 år gl) Porsheden, Fattighuus med 4 fam.
i
iv
ivHP Hansen: Spind og Bind, Munksgaards forlag 1947p 185: Mads Knudsen i Bjødstrup. Mads Knudsen var bror til Martin Knudsen.
vFotografiet tilhører lokalhistorisk arkiv i Hammerum
viGudrun Gormsen om Den danske hede, se http://,www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-316-3/kap06.htm. Kopier link til din browser.
viiPalle Ove Christiansen: De forsvundne. Hedens sidste fortællere. Gads forlag 2011.

Filmen The Iron Lady

Jeg var i biografen i går for første gang i fler år, og så ovennævnte film.
Filmen handler om en gammel dames kærlighed til sin 6 år forinden afdøde ægtefælle.
At denne gamle dame var baronesse og lady Thatcher er ligegyldigt i den sammenhæng.
Kun sådan kan filmen forstås