Ingen nye meddelelser. Jeg vender tilbage forhåbentlig om et par dage.

9. Maj 2022

Jeg er så bedrøvet, at jeg har svært ved at skrive.

Der er krigshandlinger tæt på os.

Krig er uden mening. Basta.

10.juni 2022

Der er stadig krigshandlinger. Men synes på afstand. I nyheder er der sport, sport   sport. 

Min æf er fyldt 80 , så det har fyldt meget. Han er ikke rask, så det fylder også

Vejret er slået om, lidt sne på græsset i morges. Og jeg fandt ingen nye blomstrende planter. Det er også søndag, så pause med at finde nye spændende vilde planter.
Til gengæld et Haiku- digt, der dog ikke overholder betingelserne helt.
De er at der digtes med 5-7-5 stavelser
Skal holdes i nutid
Handle om naturen.

Nu kommer dagens Haiku:

Der kommer en dag
Hvor vi mødes i solskin
Og giver et kram.

I dag skal det handle om

Mælkebøtte (taraxacum vulgare)

Mit foto viser en lidt forkølet udgave af planten. For først om få uger vil den står i fuld flor.
Nok den plante, som selv den mindst botanik-kyndige kender, elsket og hadet.
 I folkemedicinen brugt mod mange lidelser, men mest kendt i nyere tid er anvendelsen af roden som kaffe-erstatning.
Som børneleg kan man flette kranse af den, og sætte på hovedet. Når planten er afblomstret og står med sine fine "uld-lokker" kan man more sig med at blæse, men helst ikke over mod naboen........
Det dur ikke at plukke den og sætte i vase, det kan denne blomst ikke lide.
Jeg har prøvet at præparere den fine "uld-lok" med hårspray som en dekorations-blomst. Nok for sart. Jeg smed dem ud efter kort tid.
Mælkebøtte-likør er en anden mulighed, besværligt. På nettet er der opskrifter.



I dag ingen referencer, jeg henviser blot til de 2 opslagsværk, som der tidligere er refereret fra i denne blog.

Dagens plante:
Lærkespore. (corydalis cava)

Som de andre planter er den fotograferet i min have ult. marts 2020.
Står sammen med lignende hvide planter. Formentlig "importeret" fra nærliggende bøgeskov, men det må man ikke.! Jeg oplyser at mine anemoner stammer fra de anemoner, som min mor havde importeret fra en skov, som min far engang ejede oppe ved Bjerringbro.
Nu står den i en slags skovbryn i min have, der er "Vild med Vilje".
Planten synes ikke at have betydning hverken i folkemedicinen eller i digtekunsten.

Ref:
Danmarks vilde planter, p 245
Folk og Flora, Dansk Etnobotanik bind 2 p 214

Endnu en dejlig forårsdag med solskin og ingen blæst. Lidt køligt, så man skal stadig have overtøjet på.
Dagens blomst er

Bellis også kaldet Tusindfryd (Bellis perennis)

Næsten hele året kan den findes i græsplænen. Der kan flettes fine kranse af den og kronbladene kan hives af i en elle-belle-leg.
Mange digtere har skrevet om denne blomst, her vil jeg blot citere fra H.C. Andersens eventyr fra 1838 om gåseurten:
"En morgen stod den ganske udsprunget med fine små, skinnende hvide blade, der sidder som stråler rundt om den lille gule sol inden i...se, hvilken sød lille blomst med guld i hjertet og sølv på kjolen."

Et Haiku digt, altså 5-7-5 stavelser, prøv selv:

Bellis hvid og fin
Nu lyser op i plænen
Krans jeg binde vil.

I Etnobotanikken er anført, at de små grønne blade kan indgå i "skærtorsdags-kålen". Jeg har ikke efterprøvet det.

Ref:
Danmarks Vilde Planter, p 633
Folk og Flora, Dansk Etnobotanik , bind 4 p 303 fff

I dag vil jeg fortælle lidt om

Rød Tvetand  (lamium purpurea)

Planten tilhører læbeblomstfamilien, og er karakteriseret ved at underlæben er spaltet i to, hvilket desværre er lidt svært at se på fotoet. Den minder om hvid døvnælde (lamium album).
Planten er ganske udbredt i min have, og har nu blomstret i et par uger, måske længere, bl.a. mellem fliser! Den giver lidt modspils-farve til de mange gule blomster, der kommer frem på denne tid. Jeg nænner ikke at luge den væk, heller ikke blandt fliserne.
Planten synes ikke at have haft nogen betydning i folkemedicinen.
Den er nævnt på vildmad.dk. Jeg ved ikke om den er spiselig, det er noget, der skal tjekkes.!!!

Vorterod

Vorterod  (ficaria verna eller ranunculus ficaria)

er en utroligt spændende plante. Tidligt forår breder den  sine grønne blade ud og kort efter kommer der gule "smørblomster." Men  efter afblomstring visner det hele væk!  (Så kan der plantes nyt, hvor vorterod har været, men ofte er der flerårige planter (eks skvalderkål), som nu kommer og overtager herredømmet!) Kik selv efter og hold øje med naturen.

Navnet Ficaria minder om figen, måske fordi planten på sine underjordiske stængler har små vortelignende knolde, som kan minde om figner. Her har jeg gravet en plante op, så de små knolde kan ses.

Nu forstås, hvorfor planten på dansk hedder vorterod.

I Danmark har andre navne været smørblomst og lille svaleurt. Men for jeg, der læser denne blog vil jeg senere på året fortælle om den "rigtige" svaleurt!

I folkemedicinen er de tidlige blade brugt som et grønt c-vitamin tilskud mod skørbug, men nok kun i begrænset omfang, da planten anses for giftig iflg mine oplysninger.

Ref:

Folk og Flora, Dansk Etnobotanik p 177

Danmarks Vilde Planter p 231

Dagens digt er et Haiku digt

Smukt står Vorte Rod

Og smi-ler glad i so-len

Håb i-gen vi får

(Haiku digte baserer sig på at man digter 5-7-5 stavelser. Det er lidt svært på dansk. Men prøv selv og god fornøjelse)

Jeg vil her hver dag fotografere og fortælle om planter, som jeg fortrinsvis finder i min have.

Marts viol (viola odorata)


Der er i Danmark 3-4 forskellige slags blå violer, og jeg er ikke helt sikker på, om det er den rigtige viol, jeg har fundet, da min lugtesans er dårlig. Odorata betyder noget i retning af velduftende, og violer har en dejlig duft.

Planten er muligvis indført som lægeplante. Jeg husker at Dronning Margrethe på et tidspunkt fortalte, at hun holdt af at lede efter den i Marselisborg-parken i Århus om foråret. 

Som lægemiddel har den haft mange anvendelser, bl.a. kunne man gnide violvand på hovedet mod hovedpine. Duften fra en violkrans på hovedet skulle beskytte mod hovedpine!

Violer kan kandiseres, dvs overtrækkes med sukker og så benyttes som pynt på kager.

Til sidst et digt: (Adam Oehlenschlæger)

Små violer! hulde børn! som sødt-

medens forårshimlen venlig lufter

- under græsset, svalt og lunt og blødt. -

står og ser så fromt til Gud og dufter.

Ref: Danmarks vilde planter, Politikens forlag 1970. p 406 ff

Folk og Flora, Dansk etnobotanik af V.J Brøndegaard, Rosenkilde og Bagger 1987. p 279-282

Søndag den 22.marts 2020. Anemone

"Dagens blomst" er den hvide anemone,
Anemone nemorosa.

På græsk betyder anemone "vind", men det vides ikke, hvorfor blomsten har fået dette navn.
Som populærnavn er den også kaldet vindrose, eller vindblomst.
Vi kender alle anemonen fra især bøgeskovens  bund. Den vokser også i min have, men i år kun i begrænset mængde, jeg gætter på at den fugtige regnrige vinter måske har ødelagt mange af rødderne. Der er mos, der hvor der i såkaldt græsplæne plejer at være anemoner, og den er kun kommet i hjørnerne mod buske.

Anemonen har også været anvendt som lægfolkets lægemiddel, men jeg vil straks advare, da jeg mener at den er giftig.
Om foråret skulle man tie stille, når man så de første 3 anemoner, og så spise bladene. Det skulle beskytte mod "koldfeber" eller malaria, som tidligere var almindelig i Danmark.
I den danske prosa er anemonen flittig brugt, og her et lille citat: (Johannes Jørgensen)

De hvideste anemoner

mit øje nogen tid så

lyste som stimer af stjerner

mellem de stammer grå

God søndag. I morgen mandag kan vi have "fællessang på afstand" kl lidt over 9 på DR1 ved Phillip Faber.

Så er det søndag og solen skinner.
Jeg vil prøve om jeg kan bruge Bloggen ingridroerbaek.blogspot.com i stedet for Kirkenvedkurhuset.blogspot.com.
Det bliver først senere i dag.

Prøver at opdatere denne blog. Dette er kun en test.